Fremtidslevn - en aarhusianerhistorie

Aviserne skriver i dag, at Århus' socialdemokratiske borgmester, Nicolai Wammen, har foreslået, at Århus skifter navn til Aarhus og dermed melder sig i det eksklusive selskab af byer, som har beholdt sit dobbelt-A. Aabanraa og Aalborg er nok nogle af de mest kendte.

Det skægge ved historien er, at argumentet ikke er bygget på en reaktionær romantisering af de gode gamle dage, men tværtimod et skridt ind i den globaliserede virkelighed, hvor blandt andre danske bogstaver som æ, ø og å bliver anset som "special characters" (læs: besværlige bogstaver) i en mere og mere engelsk-orienteret verden.

For os er det dog ikke noget særligt. Æ, ø og å er gode, danske vokaler, som vi ikke kan undvære, og som både nordmændene og vi er glade for. Svenskerne har også længe haft bolle-å'et sammen med ä og ö. Å'et er simpelthen det bogstav, som holder de tre skandinaviske sprog sammen.

Vi har dog ikke altid haft bolle-å'et i Danmark. Faktisk blev det først tilføjet det danske alfabet under retskrivningsreformen i 1948, hvor vi i samme omgang tog afstand fra tyskerne ved at afskaffe store begyndelsesbogstaver på substantiverne. I stedet for ”en Mand fra Aarhus” (eller vistnok AArhus, hvis det skulle være helt korrekt, da aa jo var ét bogstav) hed det nu ”en mand fra Århus”. Både svenskerne og nordmændene havde bolle-å i forvejen.

Andre sprog har også masser er såkaldte "special characters" - tysk har dobbelt-S (som jeg før har skrevet om), fransk har ç, og spanierne har ñ. Sidstnævnte er dog sluppet ret nemt omkring de særlige bogstaver ll og ch, som til forveksling ligner konsonantparrene ll og ch. (Men slå op i en spansk ordbog, og du vil se, at de står som separate bogstaver.)

Jeg forstår på en måde godt Wammens argumenter, men så længe, dobbelt-a'et stadig eksisterer i bedste velgående i sted- og personnavne, mener jeg, at forvirringen for udlændinge bare tilføjer til charmen ved det danske sprog. Århus skriver vel alligevel 'aarhus' i web-adresser og lignende, men jeg håber da, at de skriver 'Århus', når de kan - også når det er på engelsk.

Vi danskere skal jo bare prøve at være konsekvente og bruge ae, oe og aa, når vi skriver web-adresser, men ellers holde så godt fast i den specielle karakter i de "special characters", vi har i vores lillebitte sprog. Hvis udlændingene ser, vi holder af de kære bogstaver, kommer de også til at holde af dem.

Til sidst skal vi huske, at det også vil forvirre stakler som Niarn, hvis Århus nu også skal staves med dobbelt-A:

Billeder fra en sund( )tur

Forleden var jeg på en rigtig hyggelig tur med min veninde Maja til Helsingør og Helsingborg. På vejen samlede jeg lidt sjov op til pudsigkat.dk's ærede og trofaste læsere.



Det første var det her fotostudie i Brostræde i Helsingør (ja, den lille gade med de berømte is). De mener åbenbart, at der 1) skal mellemrum i ordet, 2) at ordet 'studio' findes på dansk, og 3) at det skal staves med stort S. [Indsæt selv gætte-forkert-lyden fra Lykkehjulet her.] Alle tre ting er selvfølgelig forkerte. Et fotostudie er i ét ord, og det hedder her studie (i modsætning til det, man tager for at blive uddannet i noget, som altså er et studium).

Desværre synes de endda, at web-adressen skal skrives i mange ord, nu med stort D:



I Helsingborg kiggede jeg ikke efter så meget sjov, men jeg fandt da denne lille ting. Hvis retskrivningsreglerne på svensk er ligesom de danske, er bindestregen efter 'thai' helt korrekt, men 'kinarestaurant' skulle have været i ét ord. Og det burde vel have været 'Thai og kinesisk mad' eller 'Thai- og kinesermad' eller 'Thailand- og kinarestaurant':



De her WiFi-antenner fandt jeg skægge. Den ene hedder ganske passende, omend lidet fængende 'Find signal Find connection' med sloganet 'Wireless in everywhere'. Naboen hedder 'Mangnetic External Antenna'. Ikke helt lige så sjovt.



I samme butik så jeg en bærbar computer, hvor alle tre skandinaviske sprog var prentet på tastaturet. Sjovt nok sidder Å det samme sted på svensk, norsk og dansk, men Ä og Ö sidder omvendt end de danske Æ og Ø, og også de norske Æ og Ø sidder omvendt end de danske. Mon ikke jeg vil samle op på dette mysterium (Ja, Henrik Milling, det hedder 'mysteriUM', ikke 'mysteriE') i et senere indlæg. (De franske og tyske tastaturer er jo i øvrigt også helt skøre.)

På færgen tilbage (ikke med HH-Ferries) så jeg det her prisskilt. 'Extrapris' er vel ikke så smart at reklamere for...



Også på færgen så jeg dette smukke syn:



Ja, et enkelt dansk Ø har fået sneget sig ind i retten 'Röda pølse med bröd'. Dejligt.

Dette skilt bør næsten stå ukommenteret:



Det skal disse to sidste skilte dog ikke. På vej til parkeringspladsen så jeg først det her ved et hus ved togskinnerne. Jeg forstår det simpelthen overhovedet ikke. Hvis nogen har et bud, så er det meget velkommen.



Det sidste her læste jeg nogle gange. Ud over at 'lov' nok burde have været med et lille L, syntes jeg, at 'i medfør' lød meget mærkeligt. Efter en hurtig net-gurgling fandt jeg frem til, at det rigtige udtryk hedder 'i medfør af' og ret ofte bruges ved henvisninger til love og lignende. Tsk tsk.



Husk at blive fan af pudsigkat.dk på Facebook her og upload (nej, ikke 'oplad', som nogle webtjenester prøver at oversætte det til) jeres egne billeder, links og historier fra sprogjunglen.

Undskyld H - det var ikke sådan, det sku' gå

Jeg så lige en reklame for færgeselskabet HH Ferries, og den utroligt oldschool reklamejingle skurrede i mine ører, for de synger jo 'HH' som 'Hå-hå' og 'Ferries' som ja, 'Ferries', og endda med en ganske amerikansk accent. Kombinationen af den danske udtale af 'Hå-hå' og den amerikanske udtale af 'Ferries' gjorde mig ekstra opmærksom på, hvor mærkeligt et navn, det egentlig er.


De to H'er giver meget god mening, da færgerne sejler mellem Helsingør og Helsingborg. Man kan så gætte på, at 'Ferries' er en blanding af at skulle appellere til turisterne fra ikke-skandinaviske lande og af at være et kompromis mellem svensk og dansk. 'Færjorna' eller 'Färgerne' er hverken en lige så elegant eller retfærdig løsning som det ret geniale 'Øresundsbron'.

Men når man så har valgt et engelsk navn (som jo ikke er ualmindeligt), burde man jo så udtale hele navnet på engelsk. 'HH' burde jo udtales 'Aitch-aitch' (eller 'Haitch-haitch', alt efter accenten.) Det bliver det bare ikke, fordi det ligger dårligt i munden.

Det svensk-danske 'Hå-hå' sat sammen med 'Ferries' bliver alt i alt en meget klodset konstruktion, som for engelsktalende enten frembringer associationer til en glad julemand (Ho-ho-ho) eller til en af borgerskabet ildeset - men i hiphoppen meget udbredt - betegnelse for en tøs (Ho (oprindeligt fra 'whore')).

Mit bud på en løsning ville være noget i retning af 'HH Överfart' med nogle diskrete prikker over O'et. Om det vil signalere noget bedre til de engelsktalende turister, ved jeg dog ikke.

Dybt i de svenske skovsøer

I maj var jeg i Thy og så i Thisted Dagblad følgende annonce:


Jeg kan lige forestille mig en bunke nordvestjyder møde op med enten en vandtæt jagtbøsse eller en kolossal ruse med forhåbninger efter at fange et dyr, hvis udseende jeg kun kan gisne om:

Undersættelse I

Maskinoversættelse på nettet er godt nok blevet en del bedre, siden Politikens bagside for længe siden begyndte at bringe eksempler i avisen, men der er lang vej igen.

For eksempel så jeg Go'morgen Danmark reklamere for Nicetranslator, som godt nok også er ret imponerende, men som stadig kræver et vist kendskab til det andet sprog for at kunne rette små fejl. Sætningen "Jeg er snart færdig på Journalisthøjskolen i Århus" blev på svensk til "Jag kommer snart att vara färdiga i journalistik college i Chicago." Hmm...min veninde Marie siger ellers, at Ringsted (var det vist) er Danmarks Chicaaago (midterste stavelse udtales som 'kage') ifølge hendes mormor.

I programmet fortalte deres internetekspert, at det også kunne oversætte faste udtryk. Men det fine danske udtryk 'tak for mad' bliver til 'tack för livsmedel' på svensk. Til gengæld bliver 'tak for mad.' (med punktum) til 'tack för maten.' og 'tak for maden, sagde han' bliver til 'tack för mat, sa han.' Så det er ikke helt nemt, hvis man bare gerne vil vide, hvad man skal sige efter at have fået korv med mos på et skånsk gatukök.

I aften søgte på den nye Asus tablet-mininote og faldt i den anledning over følgende side: GadgetLite. Her kan man finde den flotte sætning: "Aktie, hvad du lige har læst ..." Med et lidt trænet sprogøje kan man hurtigt gennemskue, at det er ordet 'Share' (dele/aktie), der er blevet maskinoversat uheldigt.

Da jeg klikkede på 'Om', fik jeg en besked om, at Google var ved at oversætte siden, og produktet blev egentlig rimelig fint. Men da jeg klikkede mig til forsiden 'Hjem', blev jeg mødt af disse flotte sætninger:

Shock test: Casio G-Shock og forhammer
Enhver vil have hørt om Casio's G-Shock håndled ure. De har været rundt i en evighed, de er kendt for holdbarhed, jeg har stadig en skjult et sted, der fik smeltet, da jeg forlod det i nærheden af en pejs (det stadig virker og kører under solenergi!). I denne video er Casio G-Shock Riseman GW-9200 og godt, en forhammer, tro mig du ikke prøve det selv, de to ikke-mix!

Som den hjælpsomme (og skadefro) sjæl, jeg er, klikkede jeg på 'kontakt' i menuen for at skrive til webmaster og gøre ham opmærksom på mine fund. Her bliver jeg mødt med en formular, som for at kontrollere, om jeg er en såkaldt 'webcrawler' spørger mig: "Er du menneskelige?"

Jeg er fristet til at spørge oversætteren om præcis det samme.

-

De nordiske sprogs (storhed og) fald

Efter en flytning og næsten to måneder i Århus, der er gået rigtig hurtigt, er pudsigkat.dk nu tilbage med rigtige indlæg.

Denne gang er det inspireret af P1's udmærkede "Ud med sproget", som jeg podcaster og hører, når jeg befinder mig i transportmidler sammen med andre podcasts om sprog og andet godt. Det kan stærkt anbefales.

Det handlede om fald - eller kasus, som det hedder i tyskundervisningen. Altså om nominativ, akkusativ, dativ, genitiv, etc (jeg vil i dette indlæg holde mig til de latinske betegnelser). Men hvorfor beskæftige sig med det, når vi ikke har det på dansk? Fy, siger jeg. Det har vi.

Især kan man se det på vores pronomener; han/ham/hans, I/jer/jeres, etc.

På dansk har udviklingen betydet, at vi i dag i nogle tilfælde sidder tilbage med en "grammatisk ukorrekt" brug af kasus.

Ét tilfælde er ved såkaldt subjektsprædikat som i sætningen "Det var mig." 'Det' er subjekt og står dermed i nominativ, 'var' er verballed, og 'mig' er subjektsprædikat, fordi verber som fx 'at være' sidestiller de to led. Grammatisk set burde 'mig' hedde 'jeg' (nominativ), fordi det er subjektsprædikater. Men på dansk (såvel som engelsk "It was me" " og fransk "C'était moi") er det altså blevet til akkusativ, fordi det simpelthen er nemmere for folk ikke at have to pronominer i nominativ, som det burde være: "Det var jeg." For eksempel hedder det jo "Det bekymrer mig", fordi 'mig' i dette tilfælde er objekt for 'det's bekymring.

Men nu hedder det altså "Det var mig", og det er blevet grammatisk korrekt. Det ville aldrig være gået på fx latin, hvor de prioriterede ordstilling meget lavt og derfor ville blive forvirret. Ordstilling er til gengæld meget vigtigt på dansk, hvor sætningen "Søren spiser koen" skaber et særligt billede, som dog ikke er helt entydigt, hvis man før sætningen spørger "Hvad spiser koen?"

Tilbage til kasus.

Både på svensk og norsk har de dog beholdt nominativ til subjektsprædikat: "Det var jag/jeg" - altså et grammatisk logisk kasusvalg. Det sjove er, når man smider en bisætning på, som for eksempel "..., der gjorde det."

Her er det på dansk stadig 'mig': "Det var mig, der gjorde det", men på svensk er det stadig 'jag': "Det var jag, som gjorde det". På norsk hælder de også til den svenske model. MEN! Hvis man tilføjer en anderledes bisætning, hvor konjunktionen er objekt, er nordmændene sjove. Svenskerne beholder 'jag' i "Det är jag, som du älskar", hvor nordmændene simpelthen kigger på, hvad konjunktionen står i og bøjer subjektsprædikatet derefter: "Det er meg, som du elsker", men "Det er jeg, som elsker deg."

Altså har nordmændene valgt en mere konsekvent linje i stil med latin "Ego sum quem amas" ("Det er mig, du elsker") og "Ego sum que te amo" ("Det er mig, der elsker dig").

Som en svirp med halen skal det nævnes, at 'på fode', 'til låns' og andre gamle danske udtryk faktisk er rester af gamle kasus-endelser, så vi har altså haft dem...selv om vi åbenbart ikke mener, de er så vigtige at holde fast i længere.

Okay, ret nørdet indlæg, men det er dejligt at være tilbage...