Ordenes skønhed

Min storebror omtalte siden Wordle for mig til jul, og nu har jeg fundet den. Den er intet mindre end fantastisk!

Man skriver simpelthen bare en tekst ind eller linker til en blog, så finder Wordle ud af, hvilke 150 ord, der bliver brugt mest og sætter dem op i en såkaldt "cloud", hvor ordets størrelse viser frekvensen. Altså jo mere brugt, des større ord.

Her er en præsentation af det sidste indlæg her på bloggen:


Klik for forstørret billede

Det fede er nu alle valgmulighederne. Man kan vælge mellem en masse skrifttyper, layoutmuligheder og farver, og der står ikke Wordle nogen steder på det endelige produkt. Man kan endda vælge, hvor mange af topordene, der skal med, hvilke ord, der ikke skal med, fravælge tal og principielt også fravælge "sædvanlige ord" på en række sprog. Hvor godt sidstnævnte funktion virker, kan jeg dog ikke helt gennemskue.

Men mor jer med Wordle - den kan bruges til en hel masse ting, tror jeg.

Billeder fra en sund( )tur

Forleden var jeg på en rigtig hyggelig tur med min veninde Maja til Helsingør og Helsingborg. På vejen samlede jeg lidt sjov op til pudsigkat.dk's ærede og trofaste læsere.



Det første var det her fotostudie i Brostræde i Helsingør (ja, den lille gade med de berømte is). De mener åbenbart, at der 1) skal mellemrum i ordet, 2) at ordet 'studio' findes på dansk, og 3) at det skal staves med stort S. [Indsæt selv gætte-forkert-lyden fra Lykkehjulet her.] Alle tre ting er selvfølgelig forkerte. Et fotostudie er i ét ord, og det hedder her studie (i modsætning til det, man tager for at blive uddannet i noget, som altså er et studium).

Desværre synes de endda, at web-adressen skal skrives i mange ord, nu med stort D:



I Helsingborg kiggede jeg ikke efter så meget sjov, men jeg fandt da denne lille ting. Hvis retskrivningsreglerne på svensk er ligesom de danske, er bindestregen efter 'thai' helt korrekt, men 'kinarestaurant' skulle have været i ét ord. Og det burde vel have været 'Thai og kinesisk mad' eller 'Thai- og kinesermad' eller 'Thailand- og kinarestaurant':



De her WiFi-antenner fandt jeg skægge. Den ene hedder ganske passende, omend lidet fængende 'Find signal Find connection' med sloganet 'Wireless in everywhere'. Naboen hedder 'Mangnetic External Antenna'. Ikke helt lige så sjovt.



I samme butik så jeg en bærbar computer, hvor alle tre skandinaviske sprog var prentet på tastaturet. Sjovt nok sidder Å det samme sted på svensk, norsk og dansk, men Ä og Ö sidder omvendt end de danske Æ og Ø, og også de norske Æ og Ø sidder omvendt end de danske. Mon ikke jeg vil samle op på dette mysterium (Ja, Henrik Milling, det hedder 'mysteriUM', ikke 'mysteriE') i et senere indlæg. (De franske og tyske tastaturer er jo i øvrigt også helt skøre.)

På færgen tilbage (ikke med HH-Ferries) så jeg det her prisskilt. 'Extrapris' er vel ikke så smart at reklamere for...



Også på færgen så jeg dette smukke syn:



Ja, et enkelt dansk Ø har fået sneget sig ind i retten 'Röda pølse med bröd'. Dejligt.

Dette skilt bør næsten stå ukommenteret:



Det skal disse to sidste skilte dog ikke. På vej til parkeringspladsen så jeg først det her ved et hus ved togskinnerne. Jeg forstår det simpelthen overhovedet ikke. Hvis nogen har et bud, så er det meget velkommen.



Det sidste her læste jeg nogle gange. Ud over at 'lov' nok burde have været med et lille L, syntes jeg, at 'i medfør' lød meget mærkeligt. Efter en hurtig net-gurgling fandt jeg frem til, at det rigtige udtryk hedder 'i medfør af' og ret ofte bruges ved henvisninger til love og lignende. Tsk tsk.



Husk at blive fan af pudsigkat.dk på Facebook her og upload (nej, ikke 'oplad', som nogle webtjenester prøver at oversætte det til) jeres egne billeder, links og historier fra sprogjunglen.

Undersættelse I

Maskinoversættelse på nettet er godt nok blevet en del bedre, siden Politikens bagside for længe siden begyndte at bringe eksempler i avisen, men der er lang vej igen.

For eksempel så jeg Go'morgen Danmark reklamere for Nicetranslator, som godt nok også er ret imponerende, men som stadig kræver et vist kendskab til det andet sprog for at kunne rette små fejl. Sætningen "Jeg er snart færdig på Journalisthøjskolen i Århus" blev på svensk til "Jag kommer snart att vara färdiga i journalistik college i Chicago." Hmm...min veninde Marie siger ellers, at Ringsted (var det vist) er Danmarks Chicaaago (midterste stavelse udtales som 'kage') ifølge hendes mormor.

I programmet fortalte deres internetekspert, at det også kunne oversætte faste udtryk. Men det fine danske udtryk 'tak for mad' bliver til 'tack för livsmedel' på svensk. Til gengæld bliver 'tak for mad.' (med punktum) til 'tack för maten.' og 'tak for maden, sagde han' bliver til 'tack för mat, sa han.' Så det er ikke helt nemt, hvis man bare gerne vil vide, hvad man skal sige efter at have fået korv med mos på et skånsk gatukök.

I aften søgte på den nye Asus tablet-mininote og faldt i den anledning over følgende side: GadgetLite. Her kan man finde den flotte sætning: "Aktie, hvad du lige har læst ..." Med et lidt trænet sprogøje kan man hurtigt gennemskue, at det er ordet 'Share' (dele/aktie), der er blevet maskinoversat uheldigt.

Da jeg klikkede på 'Om', fik jeg en besked om, at Google var ved at oversætte siden, og produktet blev egentlig rimelig fint. Men da jeg klikkede mig til forsiden 'Hjem', blev jeg mødt af disse flotte sætninger:

Shock test: Casio G-Shock og forhammer
Enhver vil have hørt om Casio's G-Shock håndled ure. De har været rundt i en evighed, de er kendt for holdbarhed, jeg har stadig en skjult et sted, der fik smeltet, da jeg forlod det i nærheden af en pejs (det stadig virker og kører under solenergi!). I denne video er Casio G-Shock Riseman GW-9200 og godt, en forhammer, tro mig du ikke prøve det selv, de to ikke-mix!

Som den hjælpsomme (og skadefro) sjæl, jeg er, klikkede jeg på 'kontakt' i menuen for at skrive til webmaster og gøre ham opmærksom på mine fund. Her bliver jeg mødt med en formular, som for at kontrollere, om jeg er en såkaldt 'webcrawler' spørger mig: "Er du menneskelige?"

Jeg er fristet til at spørge oversætteren om præcis det samme.

-

Varm på ord

Blev lige nødt til at dele Youtube-kanalen HotForWords med jer - den handler om sprog, men det gør den ikke nødvendigvis kedelig.

Hvis det er det her, der skal til, for at folk gider interessere sig for sprog, så skal jeg da ikke stå i vejen...

Me, MySpace and YouTube

Dette indlæg vil handle om noget så spændende som pronomener, stedord. Faktisk kun om to pronomener, 'du' og 'jeg', men til gengæld også på engelsk.

En af internettets største webtjenester hedder MySpace, og der er et hav af tjenester, som også bruger præfikset 'My-'. Selv det universitet, hvor jeg skal tilbringe det næste semester, bruger 'My-' i navnet på deres portal for studerende og ansatte. Brugen af 1. personspronomener signalerer individualitet, ejerskab og personlighedsudfoldelse, når det er mig, der viser det, jeg vil, til andre.

Men så er der også en række ting, som bruger noget helt andet, nemlig 2. personspronomener, som fx YouTube eller TDC Kabel-tv's nye navn, YouSee. Selvom det er en helt anden tilgang end ovennævnte, giver det i høj grad samme følelse af personlighed.

Så er der den klassiske og efterhånden uddøde chattjeneste ICQ, som behændigt undgår problemet ved simpelthen at stå for 'I Seek You', og så er det jo ikke til at vide...

I den populære tjeneste Facebook ser vi en fin blanding. Beskederne fortæller os, at nogen har skrevet på 'your wall', og når man kigger på 'posted items' eller billeder, er de skrevet eller uploadet af you klokken et-eller-andet. Til gengæld skal man klikke på 'My photos' eller 'My posted items'.

Tendensen går tilsyneladende i retning af, at det hedder 'you', når tjenesten fortæller dig noget, og 'I/me', når det er noget, man skal vælge eller klikke på. Men det er langt fra konsekvent, og på min Facebook-profil, hedder det 'Edit my profile', men alle mine applikationer skriver 'Add XXX to your profile'. En undertendens må altså hedde, at man stadig bruger 'you(r)', når brugeren ikke har tilføjet applikationen endnu, selvom det er klikbare links, som så ifølge hovedtendensen burde være 'me/my'.

I sidste ende er der nok ingen rigtige regler for det, men det er da lige til at blive personlighedsspaltet over, når man aldrig ved, om 'du' er én, eller 'jeg' er én, for hvis 'du' er en selv, hvem er 'jeg' så? Computeren? Bill Gates? Moder Jord? Gud?

Hvis billedet ligger i 'My photos', hvorfor er det så lagt på nettet af 'you'? Og personen på billedet kan sagtens være ens navn, som man normalt kun bruger i 3. person...

Forestil dig (eller jer, kære læsere (for hvad er bedst at bruge til at henvende sig direkte til læseren/-ne - singularis eller pluralis?)), at man brugte samme sammenblanding af 'du' og 'jeg' IRL (in real life) eller i 1st Life eller i The Matrix...kort sagt, i virkeligheden:

"Se, det er så Mit Værelse, hvor du skal bo. Hvis du vil hænge noget op på Min Væg, skal du bare komme til mig og sige 'Få søm til din væg', så henter jeg nogen og lægger dem ind på dit Mit Skrivebord, okay? Hvis du har nogen spørgsmål, så bare sig 'Har du nogen spørgsmål?'.

Efter så megen plapren om noget så åndssvagt, fortjener de af læserne, der er nået hele vejen igennem, en lille lækkerbisken. Dette er en t-shirt, som egentlig afrunder mit indlæg ganske fint: