Viser opslag med etiketten avis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten avis. Vis alle opslag

28. februar 2010

Børneporno-Eeno

I dagens Berlingske Tidendes MS-tillæg er der en artikel om finsk design, og et af billederne dertil forestillede disse hængestole med de to yndige børn i:


Min kameramobil har det dårligt med nærhed, så til jer, der ikke kan læse det, er her billedteksten:

"Eeno Aarnios børn i Bubble, hvori også stjerner som Demi Moore og Donatella Versace har ladet sig fotografere i afklædt tilstand."

Her er det naturligvis ordet 'også', som springer i øjnene på mig. Det ord kan man ikke skrive i den tekst uden at mene, at børnene også er blevet fotograferet nøgne i dem. Basta.

I sidste ende drejer det sig nok bare om en sindssygt dårlig formulering i Berlingskes tilfælde, men det er bare ikke nogen undskyldning. Journalister er uddannet i at formulere sig, og som sprogbærere er det en af vores vigtigste opgaver at vise læsere og brugere, hvordan det danske sprog bruges korrekt og kreativt - ikke klodset og kikset.

Tag jer/os sammen, journalister.

20. juni 2009

Dybt i de svenske skovsøer


I maj var jeg i Thy og så i Thisted Dagblad følgende annonce:


Jeg kan lige forestille mig en bunke nordvestjyder møde op med enten en vandtæt jagtbøsse eller en kolossal ruse med forhåbninger efter at fange et dyr, hvis udseende jeg kun kan gisne om:

19. april 2009

Ord deling VI

Jeg har fundet en stærk sidste bastion i kampen mod upassende deling af danske ord. Ironisk nok er det ikke i Weekendavisen (i ét ord), men i Ekstra Bladet (i to ord (!)).

Nærmere bestemt på de bagerste sider, hvor avisen og dens annoncører tilbyder at lindre læsernes myoser med en ganske anselig række tilbud om diverse former for massage. Ja, det står der altså.

Jeg tror ikke, at de bruger så mange lange ord, fordi målgruppen nødvendigvis har et meget højere læseniveau end læserne af resten af avisen, men fordi man betaler per ord i annoncen.

Lad mig forelægge jer nogle eksempler på kreativt sammensatte ord:
...superveldrejet kysseglad blondinefrækkert...

...numselange pornolokker, perfekt fitnesstrænet pornobody...

...absolut ungdomsuskyldighed...

...fredagsforkæler med græske luksuscocktail/kærestesex...

...150 kvm. uforglemmelige veludstyrede spankingfaciliteter...

...blomsterpigesurprice...

...sexyblond engel...

...anbefalelsesværdige topklasseværtinder...

...smaskliderlig bollebabe...

...taljelanglokket...blondineskønhed...tæskefrække sexlege. Kys og kram.

...nusselystende ungpigeboobies...

...berøringsdejlige...

...absolut debuterende stjernefræk 21-årig pæredansk superforførende uimodståelig ungpige smilende dukkeansigt, supercharmerende ekstrem berøringsvenlig, fantasifremkaldende drømmeelskerinde. Tilbyder kvalitetstrængende gentlemen uforglemmelige vanedannende kæresteoplevelser,...

Det sidste eksempel har et lix-tal på hele 111 (ifølge denne beregner), som skulle være ret højt. Til sammenligning:

Lix>55 Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.
45-54 Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser.
35-44 Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter.
25-34 Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og skønlitteratur for voksne.
Lix<24 Let tekst for alle læsere, f.eks. børnelitteratur

Nogle steder falder annoncørerne dog i orddelingsfælden, særligt når det gælder skålstørrelser:
...B-skåls babsenutter...
eller endnu værre:
...160/ 50 kanon flotte D-skåls babser... (har hun 160 eller kun 50 babser?, red.)
Nogle klarer sig fint uden orddeling, så længe ordene er velkendte, men deler mere ukendte ord op i to:
...erotiske sengekantsoplevelser, pirringsbondage slaveopdragelse, blowjob, toiletsex, byttehandel. Finans rabat!
Og så faldt jeg over den her...:
Esbjergoverraskelse. Skuffet over falsk reklamesnak, så prøv superkedelig, halvgammel, ligbleg, tandløs bondekvinde. Savlende tungekys. 7613 1545.
Hvis nogen har lyst til at prøve at ringe til det nummer og fortælle om det, så skriv endelig en kommentar.

Tak til Ekstra Bladet for at kæmpe på min side imod upassende orddeling.

4. juli 2008

Græd ikke over steamed milk VI

"Hvis man kun forbinder en Brazilian med hårfjerning på de mest intime steder, så er det bare om at lægge turen forbi Rådhuspladsen. Her huserer en mand, der har gjort en banebrydende indsats, når det gælder kunsten at lange aviser ud."

Jeg forbinder nok i høj grad stadig en Brazilian med en hårfjerning, for på dansk hedder en mand eller kvinde fra Brasilien altså en brasilianer. På samme måde ved jeg, at en Danish for amerikanere er et stykke wienerbrød, og jeg forbinder altså ikke ordet med danskere.

"Så når du her får en Brazilian , får du ikke bare en avis, men et kys på kinden, et forførende tilråb eller et dask i enden – hvis du altså er hunkøn. Mændene må nøjes med et rapt tilråb, eller fryden ved få stukket avisen i hånden med spurtende præcision, og lige det lille ekstra smæld i overleveringen som en knaldperle af energi. Give me five!"

Er det Monna Dithmer, der siger 'Give me five'? Til hvem? Det er ikke i citationstegn og kan derfor ikke være Jura, der siger det.

"Grundteknikken består i at rulle aviserne hårdt sammen, og så som en overraskelsesmanøvre lynhurtigt springe frem og stange dem ud. Uden at skabe trafiksammenstød, og så på kattepoter – cool cat."
Er det nu igen Monna Dithmer, som kommer med endnu et arkaisk engelsk slangudtryk som en slags smart kommentar? Prøver hun at være poetisk, lyrisk, ung med de unge?
"Metroavismanden har taget konsekvensen og kører old school : sandvichmand med aviser, der langes ud på samlebånd."
Endelig bruger hun et udtryk, som der faktisk findes folk, der bruger. Tak.
"Teknikken med på flabet vis at smække aviserne ned i cykelkurvene er der dog mindst respons på, måske lidt for street smart. Der er trods alt grænser for avantgarden her på pladsen. Ellers er der smil og grin – og thumbs up fra flere af de forbipasserende mænd."

Det virker næsten for nemt at citere hende selv, men Monna Dithmer er "måske lidt for street smart." Sproget i artiklen fremstår som et sølle forsøg på at nå målgruppen af studerende, som cykler forbi Rådhuspladsen hver dag og derfor kender avisuddeleren. Og hvad er der galt med at skrive noget i retning af 'anerkendende tommelfingre' eller 'okay-tegn'?

Det er simpelthen for trist at kaste om sig med engelske udtryk på den måde.

Tankerne ledes hen på de utallige medlemmer af babyboomer-generationen, hvor alle hedder Jørgen og Birthe, som bruger kiksede gamle udtryk til daglig, eller den frygtelige race af sælgere og forretningsfolk, som er for dårlige til engelsk til at bruge det ordentligt og konsekvent og for dårlige til dansk til at bruge danske ord til at beskrive, hvad en 'key account manager' egentlig laver i virkeligheden.

Det danske sprog er dejligt - og det er din ven, Monna Dithmer, hvis du vil bruge det ordentligt.

14. januar 2007

Stavning eller kaos I



Foto: Vinh Prag

I Politiken forleden så jeg denne overskrift: 'Det hvide guld er en guldbrube'. Jeg græmmedes.

Det er ikke, fordi jeg ikke har vænnet mig til stave- og trykfejl i aviserne. Korrekturlæseren er næsten død, og selv Dagbladet Information, hvis målgruppe må siges at være ret intellektuelle, lader utrolig mange fejl blive trykt i landets yngste landsdækkende betalingsavis.


HOVSA, PROSA
I PROSA - de it-professionelles blad - så jeg sidste år denne forside:


Foto: Vinh Prag

Da jeg var lille, lærte vi den såkaldte 'spise-/male-metode'. Den går ud på, at hvis man er i tvivl om, hvorvidt der skal et R på et verbum (producere(r), sabotere(r), referere(r),...), bytter man det simpelthen ud med 'spise' eller 'male' og har dermed svaret. Læs mere her.

Det er for mig utroligt, at der ikke var nogen på den redaktion eller på noget led i den redaktionelle produktionslinje, som har set det manglende nutids-R på 'udfordrer'.