Fremtidslevn - en aarhusianerhistorie

Aviserne skriver i dag, at Århus' socialdemokratiske borgmester, Nicolai Wammen, har foreslået, at Århus skifter navn til Aarhus og dermed melder sig i det eksklusive selskab af byer, som har beholdt sit dobbelt-A. Aabanraa og Aalborg er nok nogle af de mest kendte.

Det skægge ved historien er, at argumentet ikke er bygget på en reaktionær romantisering af de gode gamle dage, men tværtimod et skridt ind i den globaliserede virkelighed, hvor blandt andre danske bogstaver som æ, ø og å bliver anset som "special characters" (læs: besværlige bogstaver) i en mere og mere engelsk-orienteret verden.

For os er det dog ikke noget særligt. Æ, ø og å er gode, danske vokaler, som vi ikke kan undvære, og som både nordmændene og vi er glade for. Svenskerne har også længe haft bolle-å'et sammen med ä og ö. Å'et er simpelthen det bogstav, som holder de tre skandinaviske sprog sammen.

Vi har dog ikke altid haft bolle-å'et i Danmark. Faktisk blev det først tilføjet det danske alfabet under retskrivningsreformen i 1948, hvor vi i samme omgang tog afstand fra tyskerne ved at afskaffe store begyndelsesbogstaver på substantiverne. I stedet for ”en Mand fra Aarhus” (eller vistnok AArhus, hvis det skulle være helt korrekt, da aa jo var ét bogstav) hed det nu ”en mand fra Århus”. Både svenskerne og nordmændene havde bolle-å i forvejen.

Andre sprog har også masser er såkaldte "special characters" - tysk har dobbelt-S (som jeg før har skrevet om), fransk har ç, og spanierne har ñ. Sidstnævnte er dog sluppet ret nemt omkring de særlige bogstaver ll og ch, som til forveksling ligner konsonantparrene ll og ch. (Men slå op i en spansk ordbog, og du vil se, at de står som separate bogstaver.)

Jeg forstår på en måde godt Wammens argumenter, men så længe, dobbelt-a'et stadig eksisterer i bedste velgående i sted- og personnavne, mener jeg, at forvirringen for udlændinge bare tilføjer til charmen ved det danske sprog. Århus skriver vel alligevel 'aarhus' i web-adresser og lignende, men jeg håber da, at de skriver 'Århus', når de kan - også når det er på engelsk.

Vi danskere skal jo bare prøve at være konsekvente og bruge ae, oe og aa, når vi skriver web-adresser, men ellers holde så godt fast i den specielle karakter i de "special characters", vi har i vores lillebitte sprog. Hvis udlændingene ser, vi holder af de kære bogstaver, kommer de også til at holde af dem.

Til sidst skal vi huske, at det også vil forvirre stakler som Niarn, hvis Århus nu også skal staves med dobbelt-A:

Glædelig modersmålsdagsaften!

I morgen, 21. februar, er det international modersmålsdag. Jeg aner ikke, om der er nogen, der fejrer det ud over Århus Vest. Det er sikkert bare endnu en af FN's og Unescos utallige symbolske fejringsdage, som der ikke rigtig er nogen, der ved noget om, men det er da meget sødt.

Det siger noget om, hvor stort (?), det er, at man på Unescos hjemmeside kun kan læse om fejring af dagen op til 2006...selvom det blev startet i 1999 og faktisk har tiårsjubilæum i morgen.

Fejr det, som I har lyst til. Måske finder jeg nogen at snakke vietnamesisk med.

Undersættelse I

Maskinoversættelse på nettet er godt nok blevet en del bedre, siden Politikens bagside for længe siden begyndte at bringe eksempler i avisen, men der er lang vej igen.

For eksempel så jeg Go'morgen Danmark reklamere for Nicetranslator, som godt nok også er ret imponerende, men som stadig kræver et vist kendskab til det andet sprog for at kunne rette små fejl. Sætningen "Jeg er snart færdig på Journalisthøjskolen i Århus" blev på svensk til "Jag kommer snart att vara färdiga i journalistik college i Chicago." Hmm...min veninde Marie siger ellers, at Ringsted (var det vist) er Danmarks Chicaaago (midterste stavelse udtales som 'kage') ifølge hendes mormor.

I programmet fortalte deres internetekspert, at det også kunne oversætte faste udtryk. Men det fine danske udtryk 'tak for mad' bliver til 'tack för livsmedel' på svensk. Til gengæld bliver 'tak for mad.' (med punktum) til 'tack för maten.' og 'tak for maden, sagde han' bliver til 'tack för mat, sa han.' Så det er ikke helt nemt, hvis man bare gerne vil vide, hvad man skal sige efter at have fået korv med mos på et skånsk gatukök.

I aften søgte på den nye Asus tablet-mininote og faldt i den anledning over følgende side: GadgetLite. Her kan man finde den flotte sætning: "Aktie, hvad du lige har læst ..." Med et lidt trænet sprogøje kan man hurtigt gennemskue, at det er ordet 'Share' (dele/aktie), der er blevet maskinoversat uheldigt.

Da jeg klikkede på 'Om', fik jeg en besked om, at Google var ved at oversætte siden, og produktet blev egentlig rimelig fint. Men da jeg klikkede mig til forsiden 'Hjem', blev jeg mødt af disse flotte sætninger:

Shock test: Casio G-Shock og forhammer
Enhver vil have hørt om Casio's G-Shock håndled ure. De har været rundt i en evighed, de er kendt for holdbarhed, jeg har stadig en skjult et sted, der fik smeltet, da jeg forlod det i nærheden af en pejs (det stadig virker og kører under solenergi!). I denne video er Casio G-Shock Riseman GW-9200 og godt, en forhammer, tro mig du ikke prøve det selv, de to ikke-mix!

Som den hjælpsomme (og skadefro) sjæl, jeg er, klikkede jeg på 'kontakt' i menuen for at skrive til webmaster og gøre ham opmærksom på mine fund. Her bliver jeg mødt med en formular, som for at kontrollere, om jeg er en såkaldt 'webcrawler' spørger mig: "Er du menneskelige?"

Jeg er fristet til at spørge oversætteren om præcis det samme.

-