Mit liv, min død, mit ß

Jeg syntes ellers, at jeg havde delt de dejlige alternative s'er her på bloggen, men jeg husker åbenbart forkert.

I dette indlæg skal vi snakke om det tyske dobbelt-s, ß, som ikke er dødt, som nogle ondsindede rygter ellers siger.

Det kommer oprindeligt fra bogstaverne ſ (langt s) og z (eller s) sat sammen, og derfor hedder tegnet på tysk også 'Eszett'. Det er nemt at se, hvordan 'ſz' (eller 'ſs') skrevet med gotiske bogstaver bliver til ß, synes jeg. Hvad synes du?

Det er naturligvis også vigtigt at vide, at ß udtales som en s-lyd, hvor et 's' mellem to vokaler udtales stemt, altså som [z].

Men hvordan bruges det i dag i tysk?

Før den store stavereform i 1996 brugtes ß i slutningen af ord eller sidst i ord-dele, altså som i 'naß' (våd) eller 'Naßrasierung' (vådbarbering) eller som i 'Rußland' (Rusland).

Der er nu færre ß'er i tysk, for efter stavereformen gik tyskerne tilbage til en mere original brug af ß ved at vende tilbage til oprindelsen i bogstavet ſ, langt s, som netop fulgte efter lange vokallyde og ikke korte. Dermed bliver 'naß' til 'nass', fordi vokalen er kort. Af andre ord, hvis stavning ændredes efter stavereformen er 'dass' (som), 'Schloss' (slot), 'bisschen' (smule) (som samtidig meget mærkeligt staves med lille b...) og 'ich muss' (jeg må/skal).

Hvad der før hed 'Schloßstraße' (Slotsgade) hedder nu i princippet 'Schlossstraße' med de meget uelegante tre s'er, men der går nok noget tid, før denne lidt uhandy stavemåde slår igennem på gadeskilte.

Til gengæld hedder det 'groß' (stor) og 'Fuß' (fod), fordi vokalerne er lange. Desuden bruges ß efter tyske diftonger, altså sammensatte vokallyde som 'eu' eller 'ie'. Altså staves det 'schießen' (skyde) og 'scheißen' (skide).

Dette svarer til de generelle regler ved lange og korte vokaler i andre germanske, fx de skandinaviske, sprog, blot omvendt. På dansk, norsk og svensk kan man generelt regne med, at en vokal foran dobbeltkonsonant skal udtales kort, som svensk 'att' (at) eller norsk 'flott' (flot) eller dansk 'gasse' i modsætning til 'gase' (skriv en kommentar, hvis du kender det ord). På engelsk er det også en generel regel, som i 'scarring' (skæmmende) i modsætning til 'scaring' (skræmmende).

Nogle sidste kommentarer skal knyttes til dette fantastiske bogstav.

I Schweiz og Lichtenstein bruges ß ikke længere, og 'ss' har fuldstændig erstattet det. Ifølge Wikipedia står der i den tyske retstavnings §25 E₂: "In der Schweiz kann man immer „ss“ schreiben." Dog er bogstavet blevet populært blandt alle tysktalende sms'ere til simpelthen at erstatte 'ss' for at spare tegn.

Til allersidst skal vi kort berøre kapitælerne, altså de store bogstaver. Traditionelt findes ß ikke i en "stor" version, fordi det aldrig nogensinde kan starte et ord. Da kapitæler blev populære at bruge, formastede nogle sig til at bruge det samme ß, men det korrekte var at bruge 'SZ' i stedet. I dag er 'SS' dog det mest anerkendte, og moderne regler foreskriver også, at man deler 'SS' som andre dobbeltkonsonanter, altså 'STRAS-SE', og ikke 'STRA-SSE', som det egentlig burde være (da det jo hedder 'Stra-ße').

Og husk nu at lade være med at blande det tyske ß sammen med det græske beta, β. Det er synd for begge bogstaver.