Viser opslag med etiketten usa. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten usa. Vis alle opslag

10. januar 2009

Græd ikke over steamed milk VII: Dora

Nyligt hjemvendt fra Montréal sidder jetlaggen stadig i min krop, og det er derfor, jeg sidder vågen lørdag morgen og skriver på denne længe forsømte blog. Årsagen vil fremgå om to afsnits tid.

I den utroligt tosprogede Montréal stiftede jeg hos en privatfamilie overfladigt bekendtskab med en tegnefilmsserie for meget små børn, oprindeligt kaldt 'Dora the Explorer'. Jeg så få øjeblikke af den, men blev fascineret af, at dialogen i serien mest var på fransk, men en gang imellem sprang engelske gloser og sætninger ind i stedet. Jeg afskrev det hurtigt som et fransk-canadisk fænomen til at lære fransksprogede børn at tale det på kontinentet altoverskyggende hovedsprog, engelsk.

I morges så jeg så serien på dansk. Altså mest på dansk. For også her var der fundet plads til engelske ord og hele samtaler på engelsk.



Principielt er jeg stor fortaler for, at små børn stifter bekendtskab med andre sprog så tidligt som muligt, men jeg kan ikke lade være med at være skeptisk over for tilgangen i 'Dora Udforskeren', som TV 2 så uelegant har valgt at oversætte seriens titel.

For det første kan jeg ikke forlige mig med udtalelser som "Min lille friend", "Den kage er lige som den, jeg plejede at lave til my mommy" og "I vil vist have noget chocolate." Ja, det bør være åbenlyst for selv den mindst trofaste pudsigkat-læser, hvad jeg synes om sådanne blandinger af sprog i midten af sætninger. Lad os sige det i kor: "Do-mæ-ne-tab." Vi har ganske fine ord for ven, mor og chokolade i dansk allerede.

For det andet er der accenten. De rent engelsktalende figurer, som Dora og hendes ven, aben Boots, møder på deres vej, er blevet udstyret med de tykkeste danske accenter, som kan opdrives på Jorden blandt både voksne og mindreårige stemmeskuespillere. Selv om disse hele engelske samtaler, som pænt bliver oversat af Dora for seerne, er at foretrække frem for de drypvist placerede engelske ord, er det i min ydmyge mening ikke hensigtsmæssigt at lære børn, at det hedder 'Fank you'.

En hurtig gurgling af serien afslører, at serien oprindeligt er amerikansk.

Den kvikke læser vil hurtigt undre sig over, hvorvidt de så taler engelsk med engelske ord i serien i originalversionen. Den lidt kvikkere læser vil hurtigt gætte, at det i originalen drejer sig om spanske ord, da en større og større del af det amerikanske samfund er spansktalende indbyggere, som indvandrer og får børn. Da jeg var i New York i julen så jeg, at der overalt i fx undergrundsbanen var spanske reklamer og skilte uden engelsk oversættelse. Og i sydligere byer som Miami er det efter sigende efterhånden minoriteten af indbyggerne, der taler engelsk som sit modersmål.

I et kort interview med seriens skabere på tv-stationen Nickelodeon's britiske hjemmeside fortæller de, at seriens mål er at udforske Gardners syv-otte intelligenser i hvert afsnit, og deriblandt at introducere et fremmedsprog til de helt små børn for at fremme deres generelle sprogkundskaber:

As such, the show might teach them a little Spanish and make them curious and interested in learning more, or simply make them aware of and comfortable with foreign languages.


Dette er et meget beundringsværdigt mål, hvis man spørger mig, og ikke mindst til engelske og særligt amerikanske børn, som ikke oplever den nødvendighed for at lære andre sprog, som vi andre lande oplever fra første færd.

En lidt mere obskur ekstra målsætning er at få andre latinoer og latinaer føle sig stolte over deres baggrund, fordi Dora selv er latina. I de(t) amerikanske samfund, som bliver mere og mere hispanic, giver det sikkert meget god mening rent målgruppemæssigt.

Hvis dette indlæg har vakt din nysgerrighed, kan du se 'Dora Udforskeren' sammen med 23.000 andre danskere lørdag morgen 7:30 på TV 2.

17. december 2007

Comma to America

Illustration: New York Times


Min ven Jacob har endnu engang begavet mig med stof at skrive om her på bloggen.

Det drejer sig om, hvordan kommaer kan redde eller koste liv. New York Times havde i går en klumme af en vis Adam Freeman. Læs den her.

For jer andre, der ikke gider, kan jeg kort opridse dens indhold. I den amerikanske grundlovs såkaldte 'Second amendment' (2. ændring), som i sin helt (diskutabelt) oprindelige form ser sådan her ud:

A well regulated Militia, being necessary to the security of a free State, the right of the people to keep and bear Arms, shall not be infringed.
Det, der diskuteres, er de tre kommaers betydning for fortolkningen af sætningen. Og da det engelske sprog har valgt det såkaldte 'pausekomma', hvor man sætter kommer, hvor man nu synes, de skal være, er det meget svært at finde et entydigt svar.

Og det har altså for nylig fået den amerikanske højesteret til at skyde District of Columbias (det amerikanske svar på Københavns Kommune) hidtil ganske strenge våbenlov ned baseret på en læsning af selvsamme second amendment, som tolker de to første dele af sætningen (indtil 'State') som en lille indledende rømmen og altså ordene efter 'State' som hovedbudskabet. Hvis man altså bare ser bort fra det tredje komma (og affejer det som et 'pausekomma'), har folket altså ret til at eje og bære våben, fordi det er nødvendigt at have en velreguleret milits.

Andre fortolker det således, at man skal være medlem af en egentlig milits for at måtte bære våben. Det må i så fald dreje sig om folk med en mere venstreorienteret kommafortolkning.

Til sidst skal der blot lyde endnu en hyldest til det danske grammatiske komma, som måske kan være svært at lære, men som alligevel kan udrydde mangen en misforståelse eller fortolkningsspørgsmål.