Det irriterer mig grænseløst, at danske journalister ikke kan vise den jordskælvsramte italienske by L'Aquila det mindstemål af respekt at lære, hvordan man udtaler navnet. Ærligt talt, så svært er det ikke.
Det er én ting, at sportsjournalister nærmest gør en ære ud af at udtale udenlandske spillernavne så dansk som overhovedet muligt. Det er en helt anden ting, når det handler om en by, som på grund af naturens kræfter mister over to hundrede mennesker.
En hurtig gurgling på "pronounce l'aquila" viser en den fantastiske side Forvo.com, som ambitiøst proklamerer, at de vil samle udtaler på alle ord i verden. Og her afsløres det hurtigt, at navnet, som i øvrigt betyder 'ørn', altså udtales med tryk på første stavelse, "LA-gwi-la", og ikke med tryk på næstsidste stavelse, som ord ellers oftest bliver udtalt på italiensk.
Og ja, 'qu-' udtales noget lignende 'gw-' på italiensk, i modsætning til for eksempel fransk og spansk. 4 hedder 'quattro' (GWAttro). Jeg skriver 'g' i stedet for 'k', fordi det italienske bløde 'k' minder mest om det germanske (og dermed danske) hårde 'g'.
På fransk og spansk fungerer 'qu-' mest som en skrivekonvention. 'C' er standardbogstavet for 'k'-lyde, men da 'c' foran fortungevokaler (som e, i, u) udtales anderledes (på fransk som 's', på spansk som enten læspe-'th' eller 's', alt efter hvor man kommer fra, og på italiensk som 'tj'), har man altså på fransk og spansk valgt at sætte 'qu-' ind som 'k'-lyd.
'Qu-' har engang været udtalt som 'kw-' eller noget lignende på alle tre sprog. Det er en indoeuropæisk lyd, som går igen i de germanske sprog i ord som what og hvad. På dansk og engelsk er lyden nærmest væk, men fordi netop engelsk og dansk er så reaktionære på skriftsprogsområdet, kan man stadig se h'erne i stavningen.
Forvirret?
Så hør bare, hvad de så gør på italiensk. Italienerne bruger i stedet 'ch' som 'k'. Derfor udtales eksempelvis Pinocchio med en 'k'-lyd, men pistaccio med 'tj'-lyd.
Alt det samme gælder i øvrigt for 'g' på alle tre sprog.
Viser opslag med etiketten fransk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fransk. Vis alle opslag
10. april 2009
16. oktober 2008
Dansk sprogimperialisme
De lægger RIGTIG meget vægt på, at man ikke må snyde herovre...det må have været et seriøst problem. Men jeg elsker, at order 'ombudsmand' er blevet taget så direkte til sig af det engelske sprog, at man endda har et 'ombuds-office' på skolen.Det er også fedt, at ordet 'køkkenmødding' på fransk hedder 'koekkenmoedding'. Fedt.
Tags:
engelsk,
fransk,
koekkenmoedding,
køkkenmødding,
ombudsman,
ombudsmand
11. oktober 2008
Franglais III
Her er nogle flere sjove billeder fra Québec:
Det første her syntes jeg bare var et godt symbol på globalisering. Tre forskellige sprog i en enkelt ret.
Det næste her er sjovt nok i sig selv, fordi det er et neon-ur...øh, hvad? Men læg mærke til motivet i uret: LNH. Hvis logoet og bogstaverne ser bekendt ud, men rækkefølgen ikke gør, er det naturligvis, fordi National Hockey League, NHL, hedder Ligue Nationale de Hockey, altså LNH. Ifølge Wikipedia er NHL endda grundlagt i 1917 lige her i Montréal...hvilket til dels forklarer dobbeltsprogetheden.
Hvorfor KFC så absolut skal hedde PFK her kan kun tilskrives hyper-franskheds-komplekset, der er fremherskende her.
Og nu vi er ved dobbeltsprogethed; I Québec City fandt jeg et ægte dobbeltsproget stop-skilt. De fleste skilte her omkring er naturligvis på fransk, men i forskellige små byer eller områder, hvor der bor flest engelsktalende, finder man masser af skilte på engelsk (som jo også er fransk).
Det første her syntes jeg bare var et godt symbol på globalisering. Tre forskellige sprog i en enkelt ret.
Det næste her er sjovt nok i sig selv, fordi det er et neon-ur...øh, hvad? Men læg mærke til motivet i uret: LNH. Hvis logoet og bogstaverne ser bekendt ud, men rækkefølgen ikke gør, er det naturligvis, fordi National Hockey League, NHL, hedder Ligue Nationale de Hockey, altså LNH. Ifølge Wikipedia er NHL endda grundlagt i 1917 lige her i Montréal...hvilket til dels forklarer dobbeltsprogetheden.Hvorfor KFC så absolut skal hedde PFK her kan kun tilskrives hyper-franskheds-komplekset, der er fremherskende her.
Og nu vi er ved dobbeltsprogethed; I Québec City fandt jeg et ægte dobbeltsproget stop-skilt. De fleste skilte her omkring er naturligvis på fransk, men i forskellige små byer eller områder, hvor der bor flest engelsktalende, finder man masser af skilte på engelsk (som jo også er fransk).
5. september 2008
Franglais II
VINCENT
...In Paris, you can buy beer at MacDonald's.
Also, you know what they call a Quarter
Pounder with Cheese in Paris?
JULES
They don't call it a Quarter Pounder with Cheese?
VINCENT
No, they got the metric system there, they
wouldn't know what the fuck a Quarter Pounder is.
JULES
What'd they call it?
VINCENT
Royale with Cheese.
JULES
(repeating)
Royale with Cheese. What'd they call a Big Mac?
VINCENT
Big Mac's a Big Mac, but they call it Le Big Mac.Alle husker vel dette fantastiske stykke dialog fra Quentin Tarantino's 'Pulp Fiction'. Og jeg tænker på den, hver gang jeg ser franske bestemte artikler (le, la, les) placeret sammen med engelske ord. Her er et par sjove eksempler på, hvordan de gør det her i Montréal:
Sjovt nok hedder der fleste Body Shop-butikker her i byen 'The Body Shop', men lige den her laver Big Mac-finten.Man skal dog heller ikke holde engelsktalende for gode til at smide lidt ekstra artikler ind her og der. Se den her video med den fantastiske newzealandske komik-sangduo Flight of the Conchords, hvor deres skolefransk virkelig bliver malket til sidste dråbe (find selv de ekstra bestemte artikler):
21. august 2008
Umoristisk hudtale
De søde mennesker, jeg bor hos for tiden, er meget fransktalende, men deres engelsk er ganske fint. Dog er det ikke svært at høre, hvor deres sproglige udgangspunkt ligger, nemlig sproget fra La France.
Alle, der kender lidt til fransk (og/eller italiensk, spansk eller portugisisk) ved, at man ikke udtaler bogstavet h. Ja, det findes det såkaldte h aspiré, aspireret h, hvor man behandler h'et, som om det eksisterede i udtalen, så 'hummeren' ikke hedder 'l'homard', men 'le homard', men h'et er altså stadig stumt.
Det påvirker mange talere af romanske sprog, når de taler engelsk. Hvis bare jeg havde en 25-øre for hver gang, jeg har hørt folk fra Frankrig eller Italien sige 'I ate it', når de faktisk ville sige, at de hader noget. Så ville jeg nok have råd til en is. Hvis jeg husker at bruge dem, før 25-ørerne forsvinder...
Tilbage til h'erne.
Det rigtig sjove er, at det er, som om de samme mennesker, der sluger h'erne, spytter dem ud andre steder i sætningerne. Jeg har med egne øren hørt en italiener sige "It 'urts! My harm 'urts!" i betydningen "min arm gør ondt".
Det samme gør de søde mennesker her. H'erne forsvinder fra de ord, der burde have dem, og popper op, hvor vokalerne helst skulle starte ordet alene. Desværre rækker mine evner inden for fonetik og fonologi (og Google) ikke til at finde ud af, hvad dette fænomen kaldes/skyldes, men hvis nogen af jer ved det, må I endelig oplyse os andre i en kommentar.
Desværre kan jeg ikke på stående fod eller siddende bagdel huske nogen eksempler, som jeg har hørt for nylig her i Montréal, men de gør det hele tiden. Jeg må lige smide en kommentar på, hvis jeg hører det og husker det.
Endnu en meget mærkelig ting er, at vi i går skulle samle nogle Ikea-møbler (made in Denmark (!)) og dermed skulle bruge en hammer. Min værtinde blev konsekvent ved med at sige "an 'ammer", og det, synes jeg, er mægtig skægt. For hun ved jo, at h'et er der, og at det derfor hedder "a hammer", men hendes engelsk-reflekser smider automatisk n'et på den ubestemte artikel, så ordet 'hammer' i hendes mund falder i samme kategori som ordene 'hour' og 'honour', som pga. deres stumme h'er får artiklen 'an', som bruges foran vokallyde og derfor også stumme konsonanter.
Læg mærke til det, næste gang, I snakker med en, der har fransk eller italiensk accent.
12. august 2008
Franglais I
Så er jeg vel ankommet i Montréal, Québecs største by med ca. 2 mio. indbyggere og dermed Canadas næst- eller tredjestørste.
Allerede fra første færd har det kriblet i mine fingre efter at skrive her på bloggen om den sproglige kultur, der hersker her, og selv om jeg nu kun har været her i fire dage, kan jeg ikke sidde på mine hænder længere.
I modsætning til resten af Canada, hvor alting skal stå på to sprog (engelsk og fransk), skal alting i Québec stå på fransk...og eventuelt engelsk. Métro-skiltene er på fransk, de fleste skilte ligeså.

Selv stop-skiltene er på fransk de fleste steder her i byen. Det mærkelige er, at 'stop' er accepteret som et fransk ord, og det er det, de bruger i Frankrig. Faktisk har der været rettet kritik mod nogle forstæder her, fordi de bruger 'stop' i stedet for 'arrêt'. Læs artiklen her.
I det hele taget hæger de utrolig meget om deres franskhed her.
Men fordi Montréal er den mest tosprogede by i det ellers frankofone Québec, kan man på plakaterne for det snarlige lokalvalg se følgende plakater for kandidaten Marc Garneau:

Den snu læser vil have opdaget Z'et i den nederste webadresse, som ikke er at finde i den øverste. Monsieur Garneau har altså været klog nok at købe begge adresser, som dog begge ender på en tosproget hovedside. Prøv.
På trods af de mange frankofone tiltag er det alligevel på en måde engelsk, der vinder i sidste ende. Alle i servicejob tiltaler én på fransk, men slår lynhurtigt over i et fint engelsk (dog ofte med en tyk accent), når man begynder at tale engelsk til dem.
Som min midlertidige landlady siger:
Québec er meget stort, selvom de kun kan præstere et folketal på 8-9 mio. Derfor er der naturligvis også stor forskel på deres accenter/dialekter her.
Den gennemgående Montréal-accent lyder ret Frankrigsk, men deres nasallyde bliver lige pludselig meget amerikansk-agtige. Slutstavelsen i ordet 'canadien' bliver fx udtalt hen i retning af -æng, altså med en fladere vokal og meget mindre nasallyd.
R'erne har jeg også hørt på alle mulige måder. Det mest normale er ligesom det danske/franske/nordtyske r, altså nede i halsen. Men nogle bruger et amerikansk/engelsk r, som ligger længere fremme i munden, og jeg hørte endda en ældre, uniformeret herre i en af Air Canadas oplysningsvideoer, som rullede på sine R'er...spændende.
De påstår dog, at det fransk, de bruger i synkroniseringen af udenlandske film og serier er et neutralt fransk uden særpræg af hverken europæisk eller canadisk art. De bliver dog indspillet her, så jeg kan da tillade mig at tvivle.
Og hvor meget jeg end gerne vil lære fransk, kan jeg simpelthen ikke få mig selv til at se 'Flight of the Conchords' eller '300' på fransk, som vi gjorde i går...

Alle andre canadiere skal ikke kunne fransk, men vi skal kunne engelsk.Det bliver med andre ord virkelig et spørgsmål om motivation, om jeg får øvet/lært noget fransk herovre. Jeg skal ville det. Og det vil jeg også. Nu håber jeg bare, jeg også kan det.
Québec er meget stort, selvom de kun kan præstere et folketal på 8-9 mio. Derfor er der naturligvis også stor forskel på deres accenter/dialekter her.
Den gennemgående Montréal-accent lyder ret Frankrigsk, men deres nasallyde bliver lige pludselig meget amerikansk-agtige. Slutstavelsen i ordet 'canadien' bliver fx udtalt hen i retning af -æng, altså med en fladere vokal og meget mindre nasallyd.
R'erne har jeg også hørt på alle mulige måder. Det mest normale er ligesom det danske/franske/nordtyske r, altså nede i halsen. Men nogle bruger et amerikansk/engelsk r, som ligger længere fremme i munden, og jeg hørte endda en ældre, uniformeret herre i en af Air Canadas oplysningsvideoer, som rullede på sine R'er...spændende.
De påstår dog, at det fransk, de bruger i synkroniseringen af udenlandske film og serier er et neutralt fransk uden særpræg af hverken europæisk eller canadisk art. De bliver dog indspillet her, så jeg kan da tillade mig at tvivle.
Og hvor meget jeg end gerne vil lære fransk, kan jeg simpelthen ikke få mig selv til at se 'Flight of the Conchords' eller '300' på fransk, som vi gjorde i går...
18. september 2007
At lære sprog
Nogle klip fra YouTube om sprog:
Et sammenklip fra 'Friends', hvor Joey prøver at lære fransk:
Og lingvisternes yndlings-Python-klip fra 'Life of Brian':
Et sammenklip fra 'Friends', hvor Joey prøver at lære fransk:
Og lingvisternes yndlings-Python-klip fra 'Life of Brian':
Tags:
fransk,
friends,
joey,
latin,
life of brian,
monty python,
sprog,
sprogindlæring,
venner
Abonner på:
Opslag (Atom)