Hæmo sapiens og kommunikation

Det drejer sig denne gang selvfølgelig om den skøre historie om nordmanden, der efter at være blevet slået med et ølkrus på Rust henvendte sig på Riget for at få behandling, men blev sendt hjem til husbåden, fordi de troede, han var bøsse og ikke bløder.

Historien kan læses på B.T. her.

Sagen er, at manden fortalte personalet, at han var hæmofil, som er det græske ord for bløder. Personalet troede, at det var en norsk måde at udtale homofil (altså homoseksuel) på og sendte ham hjem.

Så er spørgsmålet jo bare, om det var nordmanden, som skulle have kendt det danske ord bløder, eller om det var personalet på Danmarks største hospital, som skulle have kendt til den internationale betegnelse for en livsfarlig sygdom, som mange lider af. Jeg synes mest det sidste, og Rigshospitalet har nu også været ude at undskylde.

I princippet skulle begge parter bare have været bedre til at kommunikere. Han var sikkert halvfuld og irriterende, og de var sikkert på aftenvagt og irriterede, og ingen har sikkert gjort sig den ekstra ulejlighed at prøve at forstå, hvorfor han dog mente, han skulle indlægges for sin homofili...! Han kunne måske også have prøvet at forklare, at han led af en sygdom, hvor blodet ikke størkner.

Altså kan dårlig kommunikation være livsfarlig.

Generelt er det jo meget rart, at vi på dansk har mange rigtig danske ord for sygdomme, organer, etc., som lægeuddannede kender de græske og latinske ord for. Det vil sige, at vi i Danmark har to parallelle sprog, hvor det kun er lægerne, der kan snakke med andre læger på latin og græsk.

Det smarte ved at kende de græske og latinske ord er jo, at de hedder det samme for alle læger rundt omkring i verden. Så nordmændene har gjort det rigtigt. Men når dansk personale (på et hospital (!)) ikke kender ordet, er det jo ligemeget.

På engelsk er de rigtig gode til at bruge de gammelsproglige ord. En blindtarmsoperation hedder en appendectomy, som giver mening, når blindtarmen kaldes appendix. Lungebetændelse hedder pneumonia, og sådan er der så meget.

Og ja, det kan måske overraske nogle læsere, at jeg ikke kæmper for de danske ords overlevelse, men her taler vi altså om folks liv og helbred! Og så er der ikke plads til at være sprogligt reaktionær. Så skal sproget bare virke.

Pfft, sig bare én gang til, at man ikke kan bruge de gamle sprog til noget. Sprogene er måske døde, men de kan stadig holde folk i live.