Ad, verbier II

For nogle uger siden opdaterede jeg mine P1-podcasts som altid og lyttede til dem i tog og bus som altid. Pludselig var der dog noget galt. Estrid Anker Olsens vante stemme var ikke at finde på 'Ud med sproget'. DR havde snydt mig og erstattet 'Ud med sproget' med P1's nye sprogmagasin, 'Sproglaboratoriet' med Christoffer Emil Bruun. Nå, jeg måtte give det en chance.

Jeg er stor fortaler for fornyelse på P1. Flere af P1's programmer er blevet så slidt, at det er ved at være på tide at skifte lidt ud - også for at få nogle nye lyttere med.

Derfor var mit sind åbent over for 'Sproglaboratoriet'. Jeg er glad for, at P1 har prøvet at tænke i helt nye baner og ikke blot erstattet værten med en ny. 'Sproglaboratoriet' svarer stadig på nogle lytterspørgsmål og interviewer sprogkyndige om sprogvidenskabelige emner, men jeg må ærligt talt sige, at den nye vært ikke er noget at råbe hurra for.

Han virker simpelthen ikke til at vide særlig meget om sprog.

Det friskeste eksempel er fra denne uges udsendelse, hvor Christoffer Emil Bruun på en meget sjov og kreativ måde eksperimenterer med hele fortællerrollen og -metoden i et radioprogram. Det er sådan set ganske nytænkende og udmærket. Men da en lytter spørger, hvorfor der står "Herrens ord bliver evindelig" på Marmorkirken i København, afslører Christoffer Emil Bruun desværre sin uvidenhed på området.

Forklaringen er, at 'evindelig' i denne sammenhæng er et adverbium, og at mange af disse, som slutter på '-ig' (endelig, rigtig,...) ikke behøver et '-t' i enden. Ordet 'bliver' optræder her i betydningen 'forbliver', altså er betydningen (som det står i den nyeste bibeloversættelse): "Herrens ord forbliver til evig tid (Første Petersbrev 1:25)."

Det forstår Christoffer Emil Bruun ikke. Han bliver ved med at spørge ind til, hvorfor et ord ikke bliver evindeligt med '-t' og så vælter korthuset altså for en sprognørd og ivrig lytter. En vært på et sprogprogram på P1 skal altså vide, hvad et adverbium er.

P1, ring bare - jeg er snart arbejdsløs.