God stil

Over jul og nytår fik jeg levet en af mine store drømme ud; jeg var i New York, New York, og selv om mine forventninger til byen var sindssygt høje, blev de indfriet til fulde. I Heart New York.

Et af mine yndlingssteder i byen var Bar East, en lille beværtning på hjørnet af East 90th Street og 1st Avenue. Mine venner og jeg havde en fed aften der i selskab med bartenderen Paul og et par af hans stamgæster. Her ses to af stamgæsterne uden for baren:



Nå, men fyren med guitaren læste filosofi eller litteratur eller sådan noget og sagde, at man som skribent, forfatter eller journalist burde anskaffe sig én bog: "The Elements of Style" af William Strunk Jr. og E. B. White. Jeg husker svagt, at min kammerat Oliver engang viste mig den, men dengang glemte jeg den igen. Denne aften gik jeg i min New York-rus lige hjem, fandt den på Amazon og bestilte den hjem til min danske adresse.

Forleden ankom den. Jeg havde næsten glemt den igen, for det var trods alt et par uger siden, jeg i en halvbrandert stod i New York og bestilte den.

Det er en fantastisk lille bog. Strunk var en engelskprofessor på Cornell, som distribuerede sin egen håndlavede guidebog til det engelske sprog blandt sine elever, og White var en af dem i 1919. Først i 1957 (efter Strunk var død) blev White bedt om at se den igennem med henblik på at udgive den kommercielt. Han har redigeret i den og tilføjet sit eget kapitel.

"The Elements of Style" er en lille 100-siders lommebog propfyldt med guld for især alle, der skriver på engelsk, men i høj grad også for alle, der i det hele taget skriver. På hvilket niveau som helst. Stilen er direkte men med en varm og til tider endda humoristisk tone, og jeg føler, at jeg som bitter, men rar sprogpedant har et særligt sjælebånd til den gamle Strunk.

Han går meget op i at skrive simpelt, konkret og kort. Undgå unødvendige ord (regel 17).

Første kapitel hedder 'Elementary Rules of Usage' og indeholder 11 regler om skriftligt engelsk. Lad mig nævne nogle eksempler:

Regel 2 er, at man (på engelsk!) sætter komma efter hver del i en opremsning, undtagen den sidste, altså skal det være: "red, white, and blue" - i modsætning til på dansk.

Regel 9 handler om verber i ental og flertal (som vi ikke har på dansk). Ordet none har entalsverbum i "None of us is perfect" (fordi det er ud af en gruppe), men flertal i "None are so fallible as those who are sure they're right."

Kapitel 2 hedder ' Principles of Composition' og giver en række regler på et mere overordnet niveau. Nogle eksempler:

Regel 15 er, at man skal undgå negativer, hvis man kan. "He was not very often on time" kan siges meget klarere: "He usually came late."

I regel 16 skinner Strunks irritation over prætentiøse skribenter klart igennem. Brug afgrænset, specifikt, konkret sprog. I stedet for at væve med mange ord som i "He showed satisfaction as he took possession of his well-earned reward" kan man blot skrive "He grinned as he pocketed the coin." Det er det her, vi på Journalisthøjskolen kaldte 'at klatre ned ad abstraktionsstigen.'

Regel 17, som jeg allerede kort har berørt, er en af mine yndlinge: Undgå unødvendige ord. "He is a man who" har fire ord for meget, da "he" udtrykker det samme, og lige så mange overflødige ord finder vi i "the reason why is that" i stedet for "because". "The fact that I had arrived" kan erstattes med det enkle "my arrival". Det handler simpelthen om at kende sproget så godt, at man kan udtrykke sig koncist. Dette princip følger jeg meget, og det kan nemt blive opfattet som uforskammet i daglig tale, hvor man åbenbart helst skal pakke beskeder ind i så mange ord som muligt. Bvadr.

Det sidste eksempel, jeg vil nævne fra dette kapitel, er regel 20: Hold relaterede ord sammen. Et sjovt eksempel viser nødvendigheden:

New York's first commercial human-sperm bank opened Friday with semen from eighteen men frozen in a stainless steel tank.

Om dette eksempel er fra Strunks oprindelige udgave er nok tvivlsomt, men Strunk og Whites forslag til en omskrivning er klart bedre, så man ikke bliver bekymret for "the eighteen poor fellows frozen in a steel tank":

New York's first commercial human-sperm bank opened Friday when semen samples were taken from eighteen men. The samples were then frozen and stored in a stainless steel tank.

Det tredje kapitel hedder 'A Few Matters of Form'. Her finder vi en lang række opslag, som addresserer udråb, margener, talord og meget andet. Her fortæller Strunk og White en skæg historie for at vise farerne ved bindestreger. To aviser i Chattanooga ved navn The News og Free Press besluttede at fusionere og endte med den uheldige titel The Chattanooga News-Free Press.

I kapitel fire 'Misused Words and Expressions' får forfatterne virkelig lov at boltre sig. Med en spydig, men humoristisk tone (som jeg nemt kan identificere mig med) lader de galden flyde over de mange studerendes tankeløse fejl og sproglige uvidenhed.

For eksempel lærer vi, at 'brændbar' hedder 'inflammable' og ikke 'flammable'. Fordi præfikset 'in-' ofte betyder 'u-', herskede der en vis forvirring over ordet, da derfor nemt kunne misforstås som 'ikke-brændbart'. Derfor opstod den falske konstruktion 'flammable' på fx lastbiler. Men "unless you are operating such a truck and hence are concerned with the safety of children and illiterates, use inflammable," lyder det spydigt i kommentaren.

Fænomenet 'illiterate' bruges ofte, når forfatterne er mest arrige, fx i opslaget om ordet 'like'. Det korrekte er at bruge 'as' i "Chloë smells good, as a baby should" og altså ikke 'like'. Strunk og White kan dog se, at 'like' blive brugt mere og mere, men her får 'the illiterate' endnu en opsang:

Like has long been widely misused by the illiterate; lately it has been taken up by the knowing and the well-informed, who find it catchy or liberating (...)

Men det er ikke nogen god undskyldning:

If every word or device that achieved currency were immediately authenticated, simply on the ground of popularity, the language would be as chaotic as a ball game with no foul lines.

Jeg er så rørende enig. Jo, sproget udvikler sig, men vi reaktionære "gamle gnavne mænd" er nødt til at hive i den anden retning, så vi stadig kan tale sammen.

Overraskende (for mig) nok betyder 'nauseous' ikke 'havende kvalme' men "sickening to contemplate". 'Nauseated' betyder til gengæld at have kvalme: "Do not, therefore, say, "I feel nauseous," unless you are sure you have that effect on others."

Det sidste eksempel, jeg vil nævne, er endnu en ting, jeg er så utrolig enig i. Ordet 'unik' er også på dansk ved at miste sin betydning. Noget unikt er noget enestående, "without like or equal". Derfor kan der ikke findes grader af 'unikhed'. Det hedder altså ikke "The balancing act was very unique" men "The balancing act was unique."

Femte og sidste kapitel, 'An Approach to Style' er E. B. Whites helt egen tilføjelse og består af fine råd, men slet ikke så veloplagt og spiddende som de foregående kapitler.

Køb bogen - den koster små £6 på Amazon og er guld værd, som regelbog, opslagsværk eller bare som hyggelæsning (hvis du altså er en sprognørd som jeg).