1998: Jeg er på besøg på min vietnamesiske tantes kontor i Ho Chi Minh-byen, Vietnam. Hun er ved at skrive en email til en forretningskontakt, og jeg keder mig. Mens jeg observerer hende, opdager jeg, at hun konsekvent trykker to gange på mellemrumstasten, hver gang hun har lavet et punktum. Jeg affejer det som en mærkelig vietnamesisk skik. Dem er der nogle af.
2006: En amerikansk kammerat besøger mig i København. Han er ved at skrive en email til nogle andre venner, og der ser jeg det: Han sætter også to mellemrum efter punktum. Det har han lært, at man skal.
2008: Jeg ser det endnu en gang i en tilfældig Wikipedia-artikel; to mellemrum efter punktum. Og da jeg ikke har noget bedre at lave, præsterer jeg et minimum af research og finder ud af, at de to mellemrum er et fænomen, som primært findes på engelsk og hedder 'French spacing'.
Udtrykket kommer
Det er opfundet til de såkaldte Monotype-skrifttyper, som man typisk finder på en skrivemaskine. 'Monotype' betyder, at hvert tegn (bogstaver, tal, tegn og mellemrum) er præcis lige brede. Ideen er, at to mellemrum efter punktum gør det nemmere for læseren at afkode, hvornår næste sætning begynder og adskiller grammatiske punktummer fra fx forkortelsespunktummer. Skrifttypen 'Courier' er en af de få typer på computeren, der er Monotype.
De fleste skrifttyper til computeren er ikke Monotype. Fx er et 'i' smallere end fx et 'm', og derfor er mellemrummene nemme at se. Mange tekstbehandlingsprogrammer laver endda 1½ mellemrum efter punktum, som er standarden inden for typografi. Med EDB'ens komme er de to mellemrum altså blevet overflødiggjort. På de fleste sprog har de dog været overflødige hele tiden.
Den anerkendte Chicago Manual of Style fraråder to mellemrum efter punktummer og koloner, og ifølge juristen Ken Adams' blog om kontraktskrivning er det eneste forsvar for dobbelte mellemrum at de er forholdsvis harmløse.
Udtrykket 'French spacing' kommer måske af, at det inden for fransk typografi var tradition at sætte et lille mellemrum før koloner og semikoloner, ligesom man gjorde mellemrummet efter punktum, kolon og semikolon lidt bredere end et almindeligt mellemrum.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar