Comma to America

Illustration: New York Times

Min ven Jacob har endnu engang begavet mig med stof at skrive om her på bloggen.

Det drejer sig om, hvordan kommaer kan redde eller koste liv. New York Times havde i går en klumme af en vis Adam Freeman. Læs den her.

For jer andre, der ikke gider, kan jeg kort opridse dens indhold. I den amerikanske grundlovs såkaldte 'Second amendment' (2. ændring), som i sin helt (diskutabelt) oprindelige form ser sådan her ud:

A well regulated Militia, being necessary to the security of a free State, the right of the people to keep and bear Arms, shall not be infringed.

Det, der diskuteres, er de tre kommaers betydning for fortolkningen af sætningen. Og da det engelske sprog har valgt det såkaldte 'pausekomma', hvor man sætter kommer, hvor man nu synes, de skal være, er det meget svært at finde et entydigt svar.

Og det har altså for nylig fået den amerikanske højesteret til at skyde District of Columbias (det amerikanske svar på Københavns Kommune) hidtil ganske strenge våbenlov ned baseret på en læsning af selvsamme second amendment, som tolker de to første dele af sætningen (indtil 'State') som en lille indledende rømmen og altså ordene efter 'State' som hovedbudskabet. Hvis man altså bare ser bort fra det tredje komma (og affejer det som et 'pausekomma'), har folket altså ret til at eje og bære våben, fordi det er nødvendigt at have en velreguleret milits.

Andre fortolker det således, at man skal være medlem af en egentlig milits for at måtte bære våben. Det må i så fald dreje sig om folk med en mere venstreorienteret kommafortolkning.

Til sidst skal der blot lyde endnu en hyldest til det danske grammatiske komma, som måske kan være svært at lære, men som alligevel kan udrydde mangen en misforståelse eller fortolkningsspørgsmål.