En af internettets største webtjenester hedder MySpace, og der er et hav af tjenester, som også bruger præfikset 'My-'. Selv det universitet, hvor jeg skal tilbringe det næste semester, bruger 'My-' i navnet på deres portal for studerende og ansatte. Brugen af 1. personspronomener signalerer individualitet, ejerskab og personlighedsudfoldelse, når det er mig, der viser det, jeg vil, til andre.
Men så er der også en række ting, som bruger noget helt andet, nemlig 2. personspronomener, som fx YouTube eller TDC Kabel-tv's nye navn, YouSee. Selvom det er en helt anden tilgang end ovennævnte, giver det i høj grad samme følelse af personlighed.
Så er der den klassiske og efterhånden uddøde chattjeneste ICQ, som behændigt undgår problemet ved simpelthen at stå for 'I Seek You', og så er det jo ikke til at vide...
I den populære tjeneste Facebook ser vi en fin blanding. Beskederne fortæller os, at nogen har skrevet på 'your wall', og når man kigger på 'posted items' eller billeder, er de skrevet eller uploadet af you klokken et-eller-andet. Til gengæld skal man klikke på 'My photos' eller 'My posted items'.
Tendensen går tilsyneladende i retning af, at det hedder 'you', når tjenesten fortæller dig noget, og 'I/me', når det er noget, man skal vælge eller klikke på. Men det er langt fra konsekvent, og på min Facebook-profil, hedder det 'Edit my profile', men alle mine applikationer skriver 'Add XXX to your profile'. En undertendens må altså hedde, at man stadig bruger 'you(r)', når brugeren ikke har tilføjet applikationen endnu, selvom det er klikbare links, som så ifølge hovedtendensen burde være 'me/my'.
I sidste ende er der nok ingen rigtige regler for det, men det er da lige til at blive personlighedsspaltet over, når man aldrig ved, om 'du' er én, eller 'jeg' er én, for hvis 'du' er en selv, hvem er 'jeg' så? Computeren? Bill Gates? Moder Jord? Gud?
Hvis billedet ligger i 'My photos', hvorfor er det så lagt på nettet af 'you'? Og personen på billedet kan sagtens være ens navn, som man normalt kun bruger i 3. person...
Forestil dig (eller jer, kære læsere (for hvad er bedst at bruge til at henvende sig direkte til læseren/-ne - singularis eller pluralis?)), at man brugte samme sammenblanding af 'du' og 'jeg' IRL (in real life) eller i 1st Life eller i The Matrix...kort sagt, i virkeligheden:
"Se, det er så Mit Værelse, hvor du skal bo. Hvis du vil hænge noget op på Min Væg, skal du bare komme til mig og sige 'Få søm til din væg', så henter jeg nogen og lægger dem ind på dit Mit Skrivebord, okay? Hvis du har nogen spørgsmål, så bare sig 'Har du nogen spørgsmål?'.
Efter så megen plapren om noget så åndssvagt, fortjener de af læserne, der er nået hele vejen igennem, en lille lækkerbisken. Dette er en t-shirt, som egentlig afrunder mit indlæg ganske fint:
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar