Jeg, en 'nuller'-mand

Min ven Søren gjorde mig opmærksom på en artikel på jp.dk, som igen tager debatten op om, hvad man skal kalde de første to årtier i årtusindet. Hvorfor denne debat florerer i 2007 må tilskrives den stadige mangel på en fælles standard.

Jeg vil da mægtig gerne giver jer, kære læsere, den eneste logiske løsning på problemet.

60'erne, 80'erne og alle de der nemme årtier er opkaldt efter det første tal i årtiet, nemlig 1960, 1980, etc. Det logiske er netop derfor at kalde det første årti for 'nullerne' og det næste for 'tierne'.

Ja, 'nullerne' lyder mærkeligt, fordi vi ikke har brugt det i nullernes første syv år. Men det giver ikke bare mening som analogi til betegnelserne for de foregående årtier, men også i forhold til de mange gange, man udtaler ''o6' som 'nul-seks' og derefter. Altså lyder det også fint med 'nullerne'.

Der er altså ingen logisk eller matematisk grund til at kalde det for 'enerne'. Det giver ikke mening, og jeg begriber ikke, hvordan Dansk Sprognævns Niels Davidsen-Nielsen kan foreslå 'enerne' som et bud.

'10'erne' kræver vist ingen uddybning.

På engelsk er der vist heller ikke nogen standardiserede begreber for de to årtier. Men i et læserbrev i New York Times (fra 1999) foreslår en læser at bruge 'the 2000's' om dette årti, men er uhensigtsmæssigt, da det på længere sigt vil kunne fortolkes som hele århundredet eller årtusindet.

BBC News har også en artikel (fra 2002) om emnet med en følgende debat. Alle de seriøse forslag på engelsk kredser dog om nullet. 'Zeros', 'Nills', 'Oh's', etc.

Jeg har lige hurtigt spurgt nogle venner fra Norge, Mexico og Italien, og ingen af dem har vist nogen ord for de årtier. Så det er et globalt problem.

Men som Douglas Coupland siger i BBC News-artiklen, kan intet udtryk vinde indpas internationalt, hvis ikke amerikanerne er med på den. Så først når amerikanerne er begyndt at sige 'the zeros' og 'the tens', vil resten af verden måske lære det.