Franglais I

Så er jeg vel ankommet i Montréal, Québecs største by med ca. 2 mio. indbyggere og dermed Canadas næst- eller tredjestørste.

Allerede fra første færd har det kriblet i mine fingre efter at skrive her på bloggen om den sproglige kultur, der hersker her, og selv om jeg nu kun har været her i fire dage, kan jeg ikke sidde på mine hænder længere.

I modsætning til resten af Canada, hvor alting skal stå på to sprog (engelsk og fransk), skal alting i Québec stå på fransk...og eventuelt engelsk. Métro-skiltene er på fransk, de fleste skilte ligeså.



Selv stop-skiltene er på fransk de fleste steder her i byen. Det mærkelige er, at 'stop' er accepteret som et fransk ord, og det er det, de bruger i Frankrig. Faktisk har der været rettet kritik mod nogle forstæder her, fordi de bruger 'stop' i stedet for 'arrêt'. Læs artiklen her.

I det hele taget hæger de utrolig meget om deres franskhed her.

Men fordi Montréal er den mest tosprogede by i det ellers frankofone Québec, kan man på plakaterne for det snarlige lokalvalg se følgende plakater for kandidaten Marc Garneau:




Den snu læser vil have opdaget Z'et i den nederste webadresse, som ikke er at finde i den øverste. Monsieur Garneau har altså været klog nok at købe begge adresser, som dog begge ender på en tosproget hovedside. Prøv.

På trods af de mange frankofone tiltag er det alligevel på en måde engelsk, der vinder i sidste ende. Alle i servicejob tiltaler én på fransk, men slår lynhurtigt over i et fint engelsk (dog ofte med en tyk accent), når man begynder at tale engelsk til dem.

Som min midlertidige landlady siger:

Alle andre canadiere skal ikke kunne fransk, men vi skal kunne engelsk.

Det bliver med andre ord virkelig et spørgsmål om motivation, om jeg får øvet/lært noget fransk herovre. Jeg skal ville det. Og det vil jeg også. Nu håber jeg bare, jeg også kan det.

Québec er meget stort, selvom de kun kan præstere et folketal på 8-9 mio. Derfor er der naturligvis også stor forskel på deres accenter/dialekter her.

Den gennemgående Montréal-accent lyder ret Frankrigsk, men deres nasallyde bliver lige pludselig meget amerikansk-agtige. Slutstavelsen i ordet 'canadien' bliver fx udtalt hen i retning af -æng, altså med en fladere vokal og meget mindre nasallyd.

R'erne har jeg også hørt på alle mulige måder. Det mest normale er ligesom det danske/franske/nordtyske r, altså nede i halsen. Men nogle bruger et amerikansk/engelsk r, som ligger længere fremme i munden, og jeg hørte endda en ældre, uniformeret herre i en af Air Canadas oplysningsvideoer, som rullede på sine R'er...spændende.

De påstår dog, at det fransk, de bruger i synkroniseringen af udenlandske film og serier er et neutralt fransk uden særpræg af hverken europæisk eller canadisk art. De bliver dog indspillet her, så jeg kan da tillade mig at tvivle.

Og hvor meget jeg end gerne vil lære fransk, kan jeg simpelthen ikke få mig selv til at se 'Flight of the Conchords' eller '300' på fransk, som vi gjorde i går...