Græd ikke over steamed milk

Min kammerat Martin gik i sidste uge ind på en café og bad om en kop kaffe. Pigen bag disken spurgte ham velmenende: "Skal det være med steamed milk?"

Martin blev forståeligt meget overrasket over, hvorfor hun ikke tilbød ham mælk i kaffen.

Vi gik forleden forbi endnu en café, og da vi kiggede ind ad døren, så vi en køler fyldt med flasker med kildevand. På et påklistret A4-ark stod der 'Aqua 20,-'.

Uskadelig sofa
Det danske sprog har altid været påvirket meget af fremmede sprog - latin, græsk, fransk, tysk, engelsk, svensk og arabisk. Og det har for det meste blot givet os ord for nye ting, som vi ikke havde i forvejen: computer (og dertilhørende udtryk fra engelsk), helikopter (fra græsk; helikos (spiral) og pteron (vinge)), sofa (fra tyrkisk og videre fra arabisk) og mange andre.

Sådanne ord skader ikke vores sprog (selvom islændingene måske mener det) - det bidrager til vores ordforråd, som i forvejen er fyldt af låneord.

Helt nye ord som podcast og blogs er heller ikke farlige, da de udfylder et hul i ordforrådet.

Invasion
Faren for det danske sprog (og mange andre småsprog) er det, der hedder domænetab.

Domænetab er, når et fremmed ord kommer ind fra højre og sparker et ord ud af dansk, som betyder det samme. Det sker oftest ved at nogle ord lyder mere moderne på udenlandsk, eller for at dæmpe den egentlige betydning af et rigtigt ord.

Som et eksempel på det første er det nærliggende at inddrage de to eksempler, jeg nævnte indledelsesvis. 'Steamed milk' lyder mere moderne og caféagtigt end 'varm mælk', og 'aqua' er vel et forsøg på at retfærdiggøre at tage tyve kroner for en halv liter vand. Og i begge tilfælde virker det sandsynligvis.

Jeg forudsiger dog, at ord som mælk og vand er så godt forankret i det danske sprog, at de ikke vil glide ud af vores sprog lige foreløbig.

Hvis du har andre eksempler, så læg endelig en kommentar.